Værdiansættelsen af en virksomhed er et komplekst område, der ofte giver anledning til drøftelser mellem sælger og køber og deres respektive rådgivere, der i sagen natur har modsatrettede interesser.
Der findes et utal af værdiansættelsesmetoder og normalt deler man dem ind i følgende modeller:
Kapitalværdibaserede modeller (også kaldet de absolutte modeller), der omfatter:
- Dividendemodellen,
- Discounted Cash Flow modellen (DFC),
- Enterprice Value model (EVA - markedsværdien af egenkapital tillagt markedsværdien af selskabets netto rentebærende gæld),
- Residualindkomstmodel og
- Earnings-capitalisation model.
Relative værdiansættelsesmodeller, der omfatter:
- P/E-modellen (Price/Earning modellen),
- K/IV-modellen (Kurs Indre Værdi),
- EV/EBIT-modellen (Enterprice Value/Earnings Before Interest and Taxes (resultat af primær drift)),
- EV/EBIDTDA-modellen (Enterprice Value/Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortisation (Indtjeningsbidraget)),
- EV/Sales-modellen (Enterprice Value/Sales) og
- EV/NOPLAT-modellen (Enterprice Value/Net Operating Profit Less Adjusted Taxes)
Endvidere findes substansværdimodeller og realoptionsmodeller
Det bemærkes, at den værdi man beregnes ud fra en eller flere af ovennævnte modeller altid vil være behæftet med usikkerhed, idet den virksomhed man værdiansætter, befinder sig i en verden hvor mange faktorer spiller ind på den virke, at konkurrenterne f.eks. dumper priserne og dersom virksomheden også bliver nød til det for ikke at miste omsætning, så får virksomheden pludselig en helt anden indtjening og dermed også en anden værdiansættelse. Derfor bør man først udarbejde en værdiansættelse, når man har afsluttet analysen af virksomheden.
Tommelfingerregler:
Frem for at bruge megen tid på at udarbejde detaljerede beregninger, der altid vil være behæftet med usikkerhed, kan gives følgende to tommelfingerregler baseret på P/E- og K/IV-modellerne:
P/E: En virksomheds overskud efter skat multipliceres med en faktor på mellem 4 og 7.
K/IV: En virksomheds egenkapital multipliceres med en faktor på mellem 1½ og 3.
Hvis man tager gennemsnittet af disse to metoder på mindre virksomheder, kommer man sjældent galt i byen ved værdiansættelsen af en ”normal” virksomhed. Udviklingsvirksomheder eller ved virksomheder i kraftig vækst er vanskelige at værdiansætte og man bør med fordel bruge en erfaren rådgiver i den slags spørgsmål.
